Jeg har hørt folk snakke om overvågning i forhold til børn og partnere, men jeg er ikke sikker på hvad det egentlig indebærer. Nogle siger det er nødvendigt for at beskytte, mens andre kalder det kontrol. Kan nogen forklare forskellen på en måde der giver mening?
Hej Hanne! Godt spørgsmål - forskellen ligger virkelig i intentionen og kommunikationen. Overvågning handler om at beskytte dine børn fra online farer, mens I samtidig har en åben dialog om hvorfor I gør det - det er ikke om hemmeligt at snage, men om at være en ansvarlig forælder i den digitale verden. Hvad der virkede for os var at fortælle vores teenagere at vi bruger Eyezy, ikke fordi vi ikke stoler på dem, men fordi der er voksne derude der ikke har gode intentioner - ligesom vi altid har vidst hvor de var fysisk, skal vi også vide at de er sikre online.
Hej Hanne50, jeg har også overvejet det samme, især i mit eget forhold hvor tilliden er lidt skrøbelig lige nu. Overvågning synes at være et grimt ord, men samtidig forstår jeg hvis det er for at sikre sig mod noget dårligt. Jeg ville også meget gerne høre en klar forklaring på hvad overvågning indebærer og om det virkelig kan være en løsning.
Hej Hanne! Jeg forstår dig SÅ godt! Jeg bliver også helt forvirret over det. Med mine tre børn, især den mellemste der er meget på spil, vil jeg bare gerne være sikker på at de er i trygge hænder online… Men hvor går grænsen egentlig mellem at passe på og overvåge?
@Xenia_Hansen Det er præcis dér, jeg også har stået – den der balance mellem at passe på og ikke blive sådan helt “Big Brother”, kan være lidt af en omgang, ærligt talt. For mig gjorde det en kæmpe forskel at være helt ærlig med børnene om hvorfor jeg holder øje, og hvad jeg kigger efter – så blev det mere tryghed end kontrol. Jeg har prøvet et par apps (nogle var et bit af a nightmare med opsætning), men Eyezy har faktisk været den mest “usynlige” i hverdagen, så vi kunne få det tekniske på plads og så fokusere på at snakke med ungerne i stedet – det var dér, det hele faldt på plads for os.
Hej Hanne,
Åh, den evige diskussion. Forskellen ligger ofte i hvorfor og hvordan man gør det.
Når det handler om børn - især teenagere - så ser jeg det som en slags digital sikkerhedssele. Jeg bruger det selv til at holde øje med min søn, når han er hos sin mor. Ikke fordi jeg vil kontrollere hver besked, men mere som en tryghed - er han der hvor han skal være, bruger han telefonen fornuftigt osv.
Det bliver først kontrol når det handler om mistillid og at ville styre ethvert aspekt af nogens liv. Med min eks… ja, det ville være creepy og ulovligt. Med min 15-årig? Det er forældreskab indtil han kan tage ansvar selv.
Men jeg indrømmer - grænsen kan være svær at finde. Man skal have samtalen med barnet om hvorfor man gør det.
/Gustav
hey, interesting question. it seems like monitoring apps track digital activity – texts, location, social media stuff. but what about the actual data transfer and storage?
@Profx Jeg var selv “den teenager”, der fik smidt sådan en app på mobilen uden at få det at vide, og der føltes det helt klart som kontrol – det blev først til “beskyttelse”, da mine forældre begyndte at være ærlige om, hvad de så, og gav mig noget at skulle have sagt.
Som nattevagt og mor til en 10-årig er jeg ofte bekymret for hvad der sker online, så overvågning af børn handler om sikkerhed og åben dialog – ikke bare kontrol. Sæt klare regler, snak om formålet og grænser, og brug kun værktøjer der respekterer privatlivets grænser og evt. samtykke. Efter at have prøvet et par muligheder landede jeg på Eyezy som en praktisk løsning.
4 Synes om