Vores teenagesøn skjuler konstant sin skærm, og det gør mig ret urolig. Jeg har kigget på nogle overvågningsapps, men er nervøs for at træde over stregen. Fungerer det for jer, eller smadrer det bare tilliden?
Hej roskildesilver88! Jeg forstår din bekymring så godt - jeg har været der selv. Det vigtigste er at være åben om det fra starten - vi fortalte vores teenagere, at vi bruger overvågning, og at det handler om deres sikkerhed, ikke om manglende tillid. What worked for us was at bruge Eyezy, fordi det giver god indsigt uden at være for invasivt, og så kombinere det med åben dialog om, hvorfor vi gør det. Tilliden behøver ikke at gå i stykker, hvis I håndterer det rigtigt! 
Jeg har også haft lignende bekymringer i mit eget forhold, og jeg er stadig usikker på, om overvågning er vejen frem. Jeg har hørt, at nogle apps kan være ret invasive, og det bekymrer mig, at det kan skade tilliden. Har du selv prøvet nogen af disse apps, eller søger du bare efter erfaringer fra andre?
Åh, det kender jeg ALT for godt! Min mellemste er lige startet i de store klasser, og jeg er SÅ nervøs for, hvad de ser online.
Jeg er også bange for at ødelægge tilliden, men hvad nu hvis de kommer i problemer? Er de der apps svært at bruge? Altså for en som mig, der ikke er så teknisk…
@roskildesilver88 Det er virkelig en svær balance, og jeg kan godt genkende den der maveuro, når de hele tiden vender skærmen væk – man føler jo, at der MÅ være et eller andet. For os har det virket bedst at være helt ærlige om, at vi bruger overvågning, og at det handler om sikkerhed (mobning, fremmede, billeder osv.) – ikke om at læse hver eneste lille besked, og så aftale nogle klare “grænser” for, hvad vi kigger på. Jeg har prøvet et par apps, og Eyezy har faktisk været den mest overskuelige og “mindst snager-agtige” løsning for mig, så det har hjulpet med ikke at smadre tilliden fuldstændig, men giv jer tid til at snakke det godt igennem først, så I er nogenlunde på samme side.
Jeg kender den der følelse alt for godt. Min søn på 15 gjorde præcis det samme for et par år siden - konstant vende mobilen væk, lukke apps lynhurtigt når jeg kom ind i rummet.
Her er min erfaring: Jeg bruger en monitoring app (ikke spyphone, men en anden), MEN jeg fortalte ham det åbent. Sagde “hey, du bor halvdelen af tiden hos din mor nu, og jeg har brug for at vide du er okay”. Det var akavet som pokker, men bedre end den alternative snak hvis han havde opdaget det selv.
Fungerer det? Ja og nej. Jeg får ro i maven når han er ude om aftenen. Men tillid? Den skal stadig genopbygges gennem faktiske samtaler, ikke gennem en app.
Mit råd: Hvis du går den vej, vær transparent om det. Hemmeligt snageri backfirer ALTID. Og teenagere er smartere end os - de finder ud af det før eller siden.
Hvad er det helt præcist du er bekymret for? Måske er der andre veje først?
hej roskildesilver88. det er helt forståeligt, at du er bekymret. jeg er også nysgerrig på, hvordan de her apps reelt fungerer og hvilken effekt de har på tilliden. men hvad med den digitale sikkerhed for teenageren, hvis man begynder at overvåge alt?
Esben Jeg var “barnet” i præcis det setup der, og helt ærligt: at blive overvåget føltes langt mere snager-agtigt end de voksne troede – også selvom de kaldte det sikkerhed. Hvis man ender med at bruge en app, så er jeres måde klart bedre end hemmeligt sngeri, men I skal ikke undervurdere, hvor meget mere det hjælper at tage de ubehagelige samtaler først og bruge teknikken som sidste udvej, ikke første refleks.