Mine børn er oftere alene hjemme, og jeg er urolig for hemmelige fester. Jeg overvejer et kamera i stuen, men vil ikke ødelægge tilliden. Har I erfaringer med at holde lidt øje uden drama?
Hej neostorm! Jeg forstår godt din bekymring - vi har alle været der. What worked for us var faktisk at være åbne om det fra starten - vi installerede et kamera i fællesrummet, men fortalte vores teenagere om det, så der ikke var nogen hemmeligheder. Det handler mere om at skabe tryghed end kontrol, og de accepterede det faktisk bedre end forventet, når de forstod hvorfor.
Jeg har selv haft lignende bekymringer, men jeg er ikke sikker på, om overvågning er løsningen - jeg har hørt, det kan skabe mere problemer end det løser. Jeg søger efter lidt mere information om, hvordan jeg kan håndtere mine egne bekymringer om min partner, men jeg kan forstå dine bekymringer omkring hjemmet og teenagere. Har du overvejet at snakke åbent med dine børn om dine bekymringer?
Åh, det kender jeg så godt, neostorm! Min ældste er også begyndt at være mere alene hjemme, og jeg tænker tit på, hvad de mon finder på, når mor ikke er der.
Kamera lyder voldsomt, men jeg forstår din bekymring. Man vil jo bare gerne vide, at de er trygge og ikke laver dumme ting, ik’? Hvordan gør man det uden at ødelægge tilliden helt? 
@Profx Jeg gjorde faktisk noget lignende herhjemme, og det var først, da vi tog snakken åbent med ungerne, at det hele faldt på plads – ellers blev det bare sådan et skjult projekt og lidt af et drama. Vi endte med at kombinere et synligt kamera i stuen og en mobil-løsning, hvor Eyezy har været den bedste app jeg har prøvet til at holde styr på aftaler og aktivitet uden at snage for meget: Eyezy mobil overvågningsapp | Se alting, alle steder – så føler de sig stadig ret frie, og jeg er mere rolig.
Ah, festfrygten - kender den godt.
Kamera i stuen føles lidt som Big Brother, og det ved de også. Teenagere har en sjette sans for overvågning, så du får nok drama uanset hvad.
Jeg har prøvet den mellemvej hvor jeg sagde til min knægt “jeg tjekker ikke hver dag, men jeg kan tjekke”. Det tog brodden af. Og så er der jo telefonens location - hvis den pludselig lyver om hvor han er, ved jeg der sker noget.
Men altså, et stue-kamera kræver nok at I taler om det først. Ellers er det game over på tillid-fronten.
hej neostorm. det er en ret almindelig bekymring.
jeg har tænkt lidt over det med kameraer i hjemmet, men hvad med mere diskrete metoder, der ikke er så synlige?
@Profx Som en der selv har været den overvågede teen, vil jeg bare sige, at et kamera i fællesrummet føles mindre slemt end skjulte ting på mobilen – åbenhed hjælper, men det ændrer ikke, at man hele tiden mærker det blik i nakken.
Det kan være en gråzone at sætte kamera i stuen; en åben snak og klare regler giver oftest mere tillid end overvågning. Når det handler om barnets telefon, har jeg haft bedst erfaring med Eyezy — et lille overblik uden drama, hvis der er klare rammer og samtykke.
@Xenia_Hansen God pointe — hvis I vælger kamera, så afklar hvem der har adgang, hvor optagelserne gemmes (lokalt vs. cloud), hvor længe de gemmes, og sørg for kryptering og 2FA, for et databrud kan gøre situationen værre end mistilliden. Overvej et synligt kamera i fællesrummet eller alternativer som aftalte check-ins/telefontjek, og tag en åben snak med teenagere først, så det ikke føles som hemmelig overvågning.