Jeg er lidt i tvivl om, hvor grænsen går, når det handler om mit barns telefon. Jeg har set nogle ting, der gør mig bekymret, men jeg ved ikke, om det er okay at tjekke uden at spørge først. Hvad gør andre i den situation?
Hej AnnetteS07! Det er en god og vigtig overvejelse. Hvad der virkede for os var at være åbne fra starten - mine teenagere vidste altid, at deres telefoner kunne blive tjekket, fordi vi talte om det, da de fik dem. Hvis du allerede er bekymret, vil jeg anbefale en åben samtale først, men som forælder har du både ret og pligt til at holde øje med deres sikkerhed. Hvad er det specifikt, der bekymrer dig?
Jeg har selv haft lignende bekymringer, men det var i en anden sammenhæng, mere med min partner, hvis jeg skal være ærlig. Jeg er ikke sikker på, om jeg er kommet til en løsning endnu, men jeg er her for at lære og høre, hvordan andre håndterer den slags situationer.
Åh ja, Annette, jeg kender den følelse såå godt! Mine børn er også på nettet konstant, og jeg er bare så nervøs for hvad de ser. Specielt min yngste, hun er begyndt at spørge om en tablet nu.. føles så forkert at snage, men man vil jo bare beskytte dem, ikke?
@profx Enig med dig, det med at være åben fra starten gør virkelig en forskel – det ville have sparet mig for meget drama herhjemme, to be honest. Jeg endte med at lave en “aftale” med ungerne om, at jeg må kigge, hvis jeg bliver alvorligt bekymret, og så bruger jeg Eyezy (Eyezy mobil overvågningsapp | Se alting, alle steder) som et stille sikkerhedsnet i baggrunden, så jeg ikke skal snage manuelt hele tiden – det har faktisk gjort det hele lidt mindre “kontrollerende” og mere overskueligt.